Den 26. oktober 1966 præsenterede Toyota sin nye lille familiebil Corolla i Japan. Seks årtier senere er der solgt mere end 57 millioner biler med navnet, fordelt på 12 generationer. Over 225.000 af dem er solgt i Danmark. Corolla blev hverken verdens mest solgte bil ved at være den mest ekstravagante eller den hurtigste. Dens styrke var, at den gav helt almindelige mennesker en bil, de kunne regne med. Det er fortællingen om en japansk hverdagssucces, der også satte sig markante spor på danske veje.
Fra flykonstruktion til folkebil
Corollas chefingeniør Tatsuo Hasegawa havde tidligere arbejdet med flykonstruktion. Toyota havde allerede den billige Publica, men erfaringerne viste, at bilkøberne ville have mere end blot den lavest mulige pris. Den nye Corolla blev placeret mellem Publica og Corona og fik fra begyndelsen en 1,1-liters motor, firetrins gearkasse med gulvskifte og en usædvanligt moderne forhjulsaffjedring for sin klasse. På den måde skulle Corolla føles som en lidt større og bedre bil, end prisskiltet antydede. Toyota beskrev udviklingsfilosofien som '80 point plus alfa': Solid på alle de grundlæggende områder, men med lidt ekstra, der kunne overraske kunden. Læs Toyotas beskrivelse af den første Corolla og historien om udviklingsfilosofien.
Navnet Corolla er latin for en lille blomsterkrans. Modellen blev i Japan lanceret i efteråret 1966 som en todørs sedan. Fire døre og en varevognsvariant fulgte i 1967. Den nye bil ramte et Japan i hastig økonomisk vækst, hvor en privatbil for stadig flere familier var ved at blive realistisk.
Danmark kom med næsten fra begyndelsen
Toyota var allerede kommet til Danmark i 1963, da importørerne Otto Hee og Walther Krohn havde gjort Danmark til mærkets første europæiske marked. Corolla kom til landet i 1967, og det første år blev der indregistreret 135 eksemplarer. Senere blev den lille japaner en fast bestanddel af parcelhuskvarterer, parkeringspladser og landeveje. Ifølge Toyota Danmarks historiske gennemgang var Corolla den mest populære bil på det danske marked i 1974.
I 1976 blev der nyregistreret næsten 9.000 Corollaer i Danmark. Og i 1980'erne gik salget endnu højere: Mere end 9.500 i 1984, omkring 13.200 i 1985 og hele 15.392 i rekordåret 1986. Det var ikke en eksotisk nichebil, men en af de biler, som ganske enkelt bar danskernes hverdag. Tallene fremgår af Toyotas danske jubilæumsomtale.
Tolv generationer: Sådan ændrede Corolla sig
**1. generation, 1966 – E10:** Den originale Corolla var en kompakt, baghjulstrukket sedan med 1,1-liters motor. Enkel teknik, men gennemtænkt udstyr og et mere moderne udtryk end Toyotas tidligere billigbil Publica.
**2. generation, 1970 – E20:** Corolla voksede og fik større motorudvalg og flere karrosserier. Den sportslige Levin blev en del af historien, og Corolla var for alvor på vej fra japansk nyhed til international storsælger.
**3. generation, 1974 – E30/E50:** Med et større udvalg af coupéer og den praktiske Liftback blev Corolla en hel modelfamilie. Den fik også forbedringer af karrosseriets sikkerhed og komfort. I Danmark faldt gennembruddet sammen med 1970'ernes store japanske bilbølge.
Galleri
**4. generation, 1979 – E70:** Stadig med baghjulstræk, mere kantet design og en stærkere vægtning af brændstoføkonomi efter oliekriserne. Toyota introducerede senere dieselmotor i Corolla-programmet.
Galleri
**5. generation, 1983 – E80:** Et afgørende teknisk skifte. De fleste almindelige Corolla-varianter gik over til forhjulstræk og tværstillet motor, mens den sportslige AE86 Levin/Trueno fortsatte med baghjulstræk. AE86 blev siden et ikon i japansk driftingkultur.
**6. generation, 1987 – E90:** Blødere linjer, mere komfort og et stadig mere internationalt præg. Corolla var nu langt fra den spartanske, lille sedan fra 1966 og kunne dække mange familiers behov.
**7. generation, 1991 – E100:** Corolla blev større, mere afrundet og mere voksen. Især det høje kvalitetsindtryk og det praktiske kabinedesign gjorde generationen til en typisk 1990'er-familiebil.
Galleri
**8. generation, 1995 – E110:** Toyotas populære europæiske udgaver fik senere de karakteristiske runde forlygter. Corolla havde også en sportslig side: En Corolla World Rally Car vandt tre VM-løb i 1998 og var med til at skaffe Toyota konstruktørmesterskabet i 1999.
**9. generation, 2000 – E120:** Udviklet med tydeligt europæisk fokus, større kabine og et bredt program af hatchback, sedan, stationcar og den rummelige Corolla Verso. For mange danskere var dette den sidste nye Corolla, inden Auris-navnet tog over.
**10. generation, 2006 – E140/E150:** Her skiltes modelnavnene på tværs af markeder. I Europa afløste Auris de almindelige hatchback-varianter, mens Corolla-navnet fortsatte på blandt andet sedanmodeller andre steder i verden. Corolla var altså ikke forsvundet globalt.
**11. generation, 2012 – E160/E170:** Endnu en generation med forskellige regionale udgaver. I Europa fortsatte Auris, nu også som Touring Sports, og hybridteknikken blev en stadig vigtigere del af den praktiske familiebils identitet.
**12. generation, 2018/2019 – E210:** Corolla-navnet vendte tilbage til Danmark i 2019 på hatchback og Touring Sports. Den nye platform gav lavere tyngdepunkt, og hybridmotorerne blev omdrejningspunktet for det europæiske modelprogram. Senere kom også SUV-modellen Corolla Cross. Toyotas officielle modelgalleri viser hele udviklingen generation for generation.
AE86: Den Corolla, der nægtede at være kedelig
Hvis en Corolla skal fremkalde begejstring hos bilentusiaster, er det ofte AE86. Mens de almindelige udgaver gik over til forhjulstræk i 1983, beholdt den lette og sportslige coupé baghjulstræk. Modellen blev kendt som Levin og Sprinter Trueno, afhængigt af marked og udgave. Kombinationen af lav vægt, omdrejningsvillig motor og enkel mekanik gjorde den populær i motorsport. Senere fik den nærmest kultstatus gennem japansk drifting og populærkulturen omkring Initial D. AE86 er et godt eksempel på, at Corolla-familien altid rummede mere end fornuftige pendlerbiler.
Da Corolla også blev rallybil
Toyota brugte også Corolla som grundlag for motorsport. Corolla WRC blev indsat i verdensmesterskabet i rally i slutningen af 1990'erne. I 1998 hentede bilen tre VM-sejre, og i 1999 vandt Toyota VM for konstruktører. En model, der normalt blev forbundet med billige driftsomkostninger og familietransport, fik dermed også en plads i rallyhistorien. Toyota har samlet sin Corolla-motorsportshistorie.
Hvorfor forsvandt navnet i Europa?
Fra 2007 var det Auris, som danskerne skulle kigge efter, når de ville købe Toyotas kompakte hatchback. Corolla-navnet levede videre på andre markeder, men Auris overtog den europæiske rolle. Det var også Auris, der i 2010 blev den første Toyota-hybrid, som blev masseproduceret i Europa. Da Corolla-navnet vendte tilbage herhjemme i 2019, var bilen derfor teknisk en helt anden end den baghjulstrukne KE10 – men ideen om en praktisk bil til mange mennesker var den samme. Toyota Danmark fortæller om skiftet mellem Corolla og Auris.
Toyota fejrer bilen på sit eget museum
Corollaens 60-årsdag bliver også markeret på Toyota Automobile Museum i Nagakute nær Nagoya. Særudstillingen Japan’s Motorization Journey: 60 Years Since the Dawn of Mass Car Ownership løber fra 11. september 2026 til 28. februar 2027 og sætter Corolla ind i den større historie om, hvordan japanerne for alvor fik råd til egen bil i 1960'erne. Blandt de udstillede biler er en Corolla Sprinter fra 1968, en Corolla fra 1974 og en Corolla fra 2010. Museet har også planlagt udskiftninger af enkelte udstillingsbiler undervejs. Den historiske pointe er værd at dvæle ved: Corolla blev lanceret, netop som bilen gik fra at være et statussymbol for de få til transportmiddel for de mange.
Et jubilæum med specialudgaver – og et kig ind i fremtiden
Toyota markerer 60-årsdagen med jubilæumsmodeller i flere lande. I Japan fik Corolla Active Sport og Corolla Touring Active Sport i maj 2026 særlige jubilæumsdetaljer, mens Toyota i Storbritannien har præsenteret en 60th Anniversary Hatchback. I USA er en særlig 2027-model annonceret i et oplag på 2.500 eksemplarer. Det er nationale jubilæumsudgaver og ikke én fælles verdensmodel. Se Toyotas japanske præsentation, den britiske jubilæumsmodel og den amerikanske specialmodel.
Samtidig peger Corolla Concept fra Japan Mobility Show 2025 frem mod næste kapitel. Den er blandt andet interessant med danske briller: Den danske bildesigner Stephan Rasmussen står bag konceptets design ifølge Toyota Danmarks jubilæumsmateriale. Konceptbilen er endnu ikke en færdig 13. produktionsgeneration, og den siger heller ikke i sig selv, hvilke motorer en kommende Corolla får. Men den understreger ambitionen om, at Corolla også fremover skal kunne forandre sig.
Måske er den almindelige Corolla den mest interessante
Med over 57 millioner solgte eksemplarer har Corolla sat sig tungt på bilhistorien. I dag er mange tidlige danske eksemplarer forsvundet fra vejene. Rust, slid og en beskeden brugtbilsværdi har gjort deres arbejde. Netop derfor kan en velbevaret KE20, KE30 eller E80 vække lige så meget nysgerrighed ved et klassikertræf som langt dyrere biler. De fortæller historien om hverdagens Danmark: Om den første nye bil i indkørslen, om ferier med familien og om dengang en Toyota Corolla var et udtryk for et velovervejet køb. Der er gode grunde til at fejre fødselsdagen – også uden en sportsvogn i garagen.
