En Ferrari Testarossa med 1.000 hk. En Mercedes SEC så bred, at skærmene nærmest sluger hjulene. Og en Porsche 928, som engang stod til salg med danske nummerplader og en prislap på 364.500 kroner. Det er tre meget forskellige biler, men de har én fællesnævner: Koenig Specials fra München, tuningfirmaet der gjorde 1980'ernes super- og luksusbiler endnu mere ekstreme.
I dag kan en velbevaret Koenig-ombygning være et stykke automobil kulturhistorie. Dengang var bilerne provokerende. De udfordrede fabrikkerne, den gode smag og forestillingen om, hvor mange hestekræfter der var rimelige på offentlig vej. Men bag vingerne, de brede skærme og de dybe fælge stod også en erfaren racerkører med en ganske bestemt idé om, hvordan en hurtig bil skulle fungere.
Manden, der ikke syntes, en Ferrari var hurtig nok
Willy König kom til tuning ad en omvej gennem motorsport. Ifølge Koenig Specials' egen historik kørte han som 17-årig løb i sin mors Ford 12M under dæknavnet Robert Frank. I 1962 blev han tysk bjergmester i en Ferrari Berlinetta, og senere kørte han blandt andet Ferrari 275 GTB, Ford GT40 og Porsche-racere.
I 1974 fik han en Ferrari 365 GT4 BB, som han efter eget udsagn fandt for tam. Han begyndte at ændre bilen for at bringe dens køreegenskaber og præstationer nærmere racerbanens verden. Andre Ferrari-ejere ville have samme behandling. Det blev grundlaget for Koenig Specials, der udviklede sig til en egentlig tuningvirksomhed i 1970'erne. Firmaet daterer de første tuningaktiviteter til 1974, mens 1977 normalt angives som etableringsåret.
Navnet var bevidst internationalt: König blev til Koenig. Firmaet voksede, og blandt folkene omkring projekterne var motorteknikeren Franz Albert og designeren Vittorio Strosek, som senere blev et stort navn i Porsche-tuning. Top Gears portræt af Koenig beskriver netop kombinationen af løbserfaring, avanceret motortuning og kompromisløs styling.
Ferrari Berlinetta Boxer: Begyndelsen på det hele
De første Koenig-Ferrarier var baseret på Berlinetta Boxer-serien. En standardbil fik bredere skærme, større hjul, modificeret undervogn og en bagvinge, der virkede mere hjemmehørende på en racerbane end foran et mondænt hotel. Der fandtes også omfattende motortuning. Koenig Specials opgiver selv, at 365 BB og 512 BB blev tilbudt i versioner med omkring 450 hk. Det er en vigtig detalje: En Koenig-bil var ikke én fast specifikation, men ofte et individuelt projekt.
Bilerne illustrerer samtidig en tid, hvor 'original' ikke nødvendigvis var et ideal. Velhavende kunder betalte store beløb for at få en bil, som ingen andre havde, også når udgangspunktet allerede var en Ferrari.
Galleri
Testarossa: Fra 12 cylindre til 1.000 hk
Det mest berømte projekt kom med Ferrari Testarossa. Fabriksbilen var i forvejen et 1980'er-ikon med lav næse, bred bagende og karakteristiske luftindtag langs dørene. Koenig fjernede eller omformede flere af de kendte designdetaljer, gjorde karrosseriet endnu bredere og monterede vinger og køleåbninger med tydelig inspiration fra racerbiler.
Den tekniske udvikling var mindst lige så opsigtsvækkende. Koenig tilbød forskellige niveauer af tuning. I de tidlige Competition-udgaver eksperimenterede firmaet med kombinationer af trykladning, mens den senere Competition Evolution ifølge firmaets egen historik nåede op på 1.000 hk og 1.150 Nm med to turboladere. Tallene er fabrikkens opgivne specifikationer, ikke en uafhængig måling af hver enkelt bil.
Til sammenligning havde en almindelig Testarossa knap 400 hk. Top Gear har beskrevet en ombygget bil i Japan og fremhæver, hvor voldsomt springet var, længe før firecifrede effektangivelser blev almindelige blandt moderne hyperbiler. Firmaet understreger i øvrigt selv, at det ikke byggede nogen officiel model med navnet 'Competition Evolution 2', selv om den betegnelse forekommer i annoncer og omtaler.
Enzo Ferrari var efter flere samtidige og senere beretninger stærkt utilfreds med ombygningerne, og historierne om krav om at fjerne Ferrari-emblemer er blevet en del af Koenig-myten. Det er værd at holde den fortælling adskilt fra de verificerbare tekniske data. Uanset fabrikantens begejstring blev Competition-udgaverne nogle af tuningæraens mest markante biler.
Porsche 928: Det danske spor
Koenig-stilen kom også til Porsches frontmotoriserede gran turismo, 928. Med udbyggede bagskærme, enorme fælge og markerede luftindtag fik den elegante V8-coupé et langt mere teatralsk udtryk. Bredde var ikke bare et visuelt greb; den gav plads til dækdimensioner, der ville have virket absurde på en almindelig gadebil.
Det er mere end en eksotisk udenlandsk fortælling. I en artikel fra april 2018 skrev Bilbasen om en Porsche 928 Koenig udbudt hos en dansk forhandler til 364.500 kr. inklusive dansk afgift. Ifølge den daværende annonceomtale var den synet og godkendt i Danmark, og ændringerne fremgik af TÜV-dokumentationen. Baghjulene bar 335/35-17-dæk, mens femliters-V8'eren blev beskrevet som i det væsentlige standard med ændret udstødning. Prisen er et historisk annoncebeløb fra 2018, ikke en nutidig markedsvurdering.
Historien er interessant, fordi den viser forskellen på en Koenig med voldsom motortuning og en bil, hvor de mest synlige ændringer ligger i karrosseriet. De må ikke automatisk tillægges de samme effekt- og hastighedstal.
Mercedes SEC: Når luksus bliver til en bredskuldret gangsterbil
På Mercedes-Benz S-klassen, især C126 SEC-coupéen, blev Koenigs formsprog måske allermest genkendeligt. De brede bagskærme, køleribberne, de dybe spoilere og de store flerdelte fælge gjorde den forholdsvis diskrete luksusbil til noget, der lignede en skurkebil fra en 1980'er-film. Også sedanen W126 og den åbne SL fik særprægede karrosserier.
Udvalget spændte fra stylingdele til omfattende tekniske ændringer med kompressor, undervogn og bremser. På Koenig Specials' modeloversigt fremgår det, at firmaet havde programmer til blandt andet R107 SL, C126 SEC, W126 S-klasse og senere Mercedes-generationer. Specialistsiden 1000SEL peger samtidig på en vigtig forskel: Nogle biler blev bygget hos Koenig, mens andre fik monteret de købte karrosserisæt andre steder.
Galleri
BMW, Lamborghini og racerbilen til nummerplader
BMW 635 CSi blev forsynet med skærmforøgere og vinger, der næsten skjulte de elegante linjer under et nyt sæt muskler. Senere kom blandt andet 8-serien med KS8-karrosseri og mulighed for kompressormotor; firmaet angiver op til 500 hk. Ferrari 348 blev til F48, mens også Lamborghini Countach og Diablo samt Jaguar XJ-S optræder i Koenigs historiske program.
Galleri
Yderpunktet var måske Koenig C62, udviklet med udgangspunkt i Porsche 962-racerbilen. Målet var at gøre et egentligt langdistanceløbskoncept anvendeligt på offentlig vej. Koenig beskriver projektet som en tidlig, tysk vejgodkendt ombygning af en Group C-racer og fortæller, at det bidrog til firmaets officielle fabrikantstatus. Det var længere end kosmetiske skærmforøgere: Her var grænsen mellem racerbil og vejbil selve idéen.
Selv Ferrari F50 blev senere udsat for behandlingen. Koenig opgav omkring 850 hk for en biturbo-version. Men det er de brede 1980'er-biler, der i dag er lettest at genkende som klassiske Koenig-modeller.
Var de flotte, eller var de for meget?
Det afhænger af øjnene. Originalitetsdyrkere ser ødelagte Ferrari-linjer, skæmmede Mercedes-coupéer og en modkultur, hvor diskretion var fravalgt. Tilhængerne ser en kompromisløs periode, hvor selv de dyreste biler ikke var urørlige. Der ligger en særlig fascination i, at projekterne både var dybt tidsbundne og teknisk ambitiøse.
Koenig Specials er stadig aktivt, men virksomheden beskriver selv sin nutidige profil som mere afdæmpet med fokus på klassiske biler og dele. For samlere gør det dokumentationen vigtig: Er karrosseridelene ægte Koenig, hvornår er de monteret, af hvem, og findes der fakturaer, godkendelser og historik? En bred bil er ikke nødvendigvis en originalt værkstedsombygget Koenig, og 'Koenig-look' er ikke det samme som en dokumenteret Koenig.
Se og hør de ekstreme biler
Vil man forstå, hvor radikal Testarossa-ombygningen er, er The Smoking Tires tur i en Koenig-Testarossa et godt sted at begynde. Her kan man se bilen i bevægelse i stedet for blot på de ikoniske plakater.
Den tidligere racerkører og tv-vært Tiff Needell har desuden kørt en Ferrari 512 BB Koenig Special på video. Det er især interessant at sammenligne denne tidligere generation med den senere og langt voldsommere Competition Evolution. [youtube|https://www.youtube.com/watch?v=P8LsPSToCZY|Tiff Needell drives rare Ferrari 512 BB Koenig Special|carhuna Tiff]
I 1980'erne handlede Koenig Specials om at overskride grænser. I dag handler interessen også om at bevare resultaterne. Hvad man end mener om udseendet, er de enorme vinger, turbomotorerne og de ublu hjul et dokument over en bilkultur, hvor 'mere' ofte var hele pointen.
