Henri Chapron havde allerede bygget karrosserier til nogle af Frankrigs mest prestigefyldte bilmærker, da Citroën præsenterede DS i 1955. Men det var den teknisk radikale Citroën, der gav hans værksted et nyt liv. Fra 1958 forvandlede han DS til åbne sportsvogne, elegante todørs coupéer, luksuslimousiner og præsidentbiler. Siden kom turen til Citroën SM. I dag er hans værker blandt de mest særprægede biler i fransk bilhistorie.
Det afgørende er, at Chapron både stod bag sine egne små serier og byggede de DS-cabrioleter, som Citroën solgte som officielle fabriksmodeller. Den forskel bliver let overset, når bilerne i dag blot omtales som en »DS Chapron«. Citroënvie! gennemgår netop forskellen mellem de forskellige åbne DS-modeller.
Fra luksuskarrosserier til Citroëns nye formsprog
Henri Chapron blev født i 1886 og grundlagde sit karrosseriværksted i 1919. I en tid, hvor velhavende kunder kunne købe et mekanisk chassis og få en karrosserimager til at tegne og bygge resten, arbejdede han blandt andet med Delage, Delahaye, Talbot-Lago og Hotchkiss. Værkstedet blev senere etableret i Levallois-Perret ved Paris. Tampa Bay Automobile Museum fortæller om firmaets tidlige udvikling og bevarer selv flere Chapron-byggede biler.
Efter Anden Verdenskrig ændrede bilindustrien sig. Færre luksusmærker leverede separate chassis, og selvbærende karrosserier gjorde traditionelt karrosserihåndværk mindre oplagt. Chapron fandt sin nye platform i Citroën DS. Dens lange linjer, hydrauliske affjedring og usædvanlige teknik gav et udgangspunkt, han kunne ændre radikalt uden at opgive bilens identitet.
La Croisette: Den åbne DS, som Citroën ikke selv byggede
På biludstillingen i Paris i 1958 viste Chapron en åben DS 19. Den tidlige cabriolet blev kendt som La Croisette og var en selvstændig Chapron-ombygning, ikke en officiel Citroën-produktionsmodel. At tage taget af en selvbærende sedan krævede omfattende afstivning og nyt karrosseriarbejde omkring døre, bagparti og kaleche. Citroën DS Manufaktur beskriver Chaprons første prototype og det efterfølgende samarbejde med fabrikken.
La Croisette blev begyndelsen på en hel familie af åbne specialmodeller. Le Caddy havde sin egen udformning af bagpartiet, og Palm Beach blev en senere fortolkning. Modelnavnene dækkede over små serier, hvor detaljerne kunne variere efter årgang og kundens ønsker. Derfor er både karrosseriform, dokumentation og originalitet afgørende ved identifikation.
Citroëns egen DS Cabriolet blev også bygget af Chapron
Citroën fik øjnene op for projektet og begyndte at sælge en officiel DS/ID Cabriolet gennem sit forhandlernet. Den blev vist i 1960, og de regulære leveringer begyndte i 1961. Selv om den kaldes »Cabriolet usine«, altså fabrikscabriolet, blev karrosseriarbejdet udført hos Chapron. Bilerne blev bygget efter en mere standardiseret konstruktion end hans egne specialudgaver og kunne købes med Citroëns fabriksgaranti.
Antallet af fabriks-cabrioleter angives ofte til 1.365, blandt andet i Citroënvies historiske gennemgang. Andre historiske opgørelser bruger lavere tal. Pointen er under alle omstændigheder, at fabriksmodellerne ikke må tælles sammen med La Croisette, Le Caddy og Palm Beach, som var Chaprons egne specialserier.
Le Dandy, Concorde og Le Léman: DS med fast tag og to døre
Chapron nøjedes ikke med cabrioleter. Han skabte også todørs coupéer, hvor taget blev formet helt om. Le Dandy havde sin egen korte, elegante kabine; Concorde fik en mere formel profil, og Le Léman viste endnu en løsning på mødet mellem DS' karakteristiske front og et særskilt coupékarrosseri.
En historisk modeloversigt hos Citroënet registrerer blandt andet Le Paris, Le Dandy, Concorde og Le Léman samt de åbne og fire-dørs versioner. Tallene bør bruges med forsigtighed: specialbyggede biler blev ændret undervejs, og ældre lister er ikke altid baseret på samme afgrænsning.
Majesty og Lorraine: Den diskrete direktørbil
Med Majesty og Lorraine gik Chapron i den modsatte retning. I stedet for to døre og sportsligt udtryk fik DS en mere højtidelig fremtoning som luksussedan med ændret taglinje og bagende, raffinerede materialer og plads til repræsentation. En almindelig DS var allerede opsigtsvækkende; en Chapron-limousine skulle også kunne fungere som chaufførbil.
En særlig DS 21 Présidentielle blev fremstillet på bestilling i 1968. Citroëns designafdeling stod for udformningen, mens Chaprons værksted udførte karrosseriombygningen. DS Automobiles' egen pressehistorie beskriver bilen fra 1968 med blandt andet skillevæg, læderinteriør, klimaanlæg og kommunikationsudstyr. Den blev brugt under Charles de Gaulle og Georges Pompidou.
SM Mylord og Opéra: Chaprons sidste store Citroën-kapitel
Da Citroën lancerede SM i 1970, fik Chapron en ny udfordring. SM's brede, lave karrosseri var tegnet som en aerodynamisk GT-coupé. Chapron skabte Mylord, en åben todørs udgave, som blev præsenteret på Paris-udstillingen i 1971. Ombygningen krævede ekstra forstærkninger af karrosseriet og et nyt bagparti, der fungerede uden den originale store bagklap.
Præcise produktionstal for Mylord omtales forskelligt. Artcurial har på baggrund af dokumentation fra Noëlle Chapron beskrevet en original Mylord som én af fem byggede, mens andre oversigter angiver flere. Det er mere forsvarligt at tale om en håndfuld originale eksemplarer end at gøre ét af de modstridende tal til en ubestridt sandhed.
Opéra var Chaprons firedørs SM. Her blev akselafstanden forlænget, dørene omarbejdet og den originale fastback erstattet af et mere traditionelt bagagerum. Resultatet var en imponerende, men meget sjælden luksuslimousine. Coachbuilds beskrivelse af SM Opéra gennemgår konstruktionen og modellens sjældenhed.
Fra DS Présidentielle til to åbne SM-præsidentbiler
Det mest spektakulære officielle projekt var to forlængede, firedørs SM-cabrioleter, leveret til det franske præsidentembede i 1972. De skulle bruges ved statsbesøg, hvor passagererne kunne ses af publikum. De blev blandt andet benyttet ved dronning Elizabeth II's besøg i Frankrig i maj 1972. Stellantis' historiske præsentation af præsidentbilerne dokumenterer både bestillingen, konstruktionen og anvendelsen.
Også Delahaye og Hotchkiss fik Chaprons hånd
Chaprons Citroën-periode giver bedst mening i lyset af hans tidligere håndværk. En Delahaye 235 fra 1952 i Tampa Bay Automobile Museums samling fik et individuelt tegnet karrosseri fra hans værksted. Museet oplyser, at den oprindelige køber specifikt ønskede de små sideruder bag dørene udeladt. Dermed blev netop denne bil forskellig fra andre Delahaye 235.
Han arbejdede også med Hotchkiss-Grégoire, en teknisk fremsynet bil med forhjulstræk og omfattende brug af aluminium. Et af de Chapron-karrosserede eksemplarer er registreret i Frankrigs statslige kulturarvsdatabase. Her mødes Grégoires ingeniøridéer med det eksklusive, håndbyggede franske karrosserihåndværk, som Chapron repræsenterede.
Et navn på bilen er ikke det samme som dokumenteret originalitet
Chapron døde i 1978, men virksomheden fortsatte endnu nogle år og lukkede i 1985. Navnet lever videre både i bevarede originalbiler, senere ombygninger og nutidige reproduktioner. Citroën DS Manufaktur beskriver eksempelvis nye »Series 2«-ombygninger, der hylder Chaprons designs. Sådanne biler er ikke automatisk originale Chapron-biler fra 1950'erne, 1960'erne eller 1970'erne.
For samlere er det derfor værd at skelne mellem en original, dokumenteret karrosseriombygning fra Chaprons værksted, en officiel DS Cabriolet bygget af Chapron for Citroën og en nyere cabrioletkonvertering. Det er forskellige biler med forskellig historie. Fælles er dog den idé, der sikrede værkstedets eftermæle: selv en Citroën DS, som allerede lignede intet andet på vejen, kunne få en helt ny identitet.
